Vurdering: Tuchel bør gå med 3-5-2-formationen

0

Lørdag eftermiddag var det for Borussia Dortmunds vedkommende tid til udebanekamp i Frankfurt. En uge forinden i dag havde BVB hjemme slået Bayern München 1-0, og om tirsdagen i Champions League var det blevet til en vanvittig 8-4-hjemmesejr mod polske Legia Warszawa.

I forhold til dagens opgør fandt jeg det meget interessant, hvorledes træner Thomas Tuchel ville vælge at stille op. I storsejren mod Hamborg før sidste landskampspause samt i 1-0-sejren mod Bayern München i sidste uge havde BVB spillet i en meget disciplineret 3-5-2-formation, der i overvejende grad havde sikret en stærk og kynisk defensiv samt primitivt men effektivt offensivt spil. Modsat havde BVB i, hvad jeg vil kalde tirsdagens ’sommerkamp’ mod Legia Warszawa, spillet i en 4-2-3-1-formation, hvor der, med fire indkasserede scoringer, var store defensive problemer at berette om.

En anelse overraskende for mig personligt valgte Tuchel til dagens kamp at stille op i en 4-3-3-formation. På trods af dette valg lod det til, at der i de schwartzgelbes tilgang til kampen herskede en større portion primitivhed, som jeg selv har efterspurgt et par gange tidligere. Denne tilsyneladende overvejende primitive tilgang kunne blandt andet ses ved tilvalget af Adrian Ramos, der, med sin fart og fysik, ligesom til Bayern-kampen, endnu en gang var valgt til en angrebsplads. Ydermere kunne der efter blot tyve minutter tælles hele ni clearinger samt lange bolde fra Borussia Dortmunds side, hvilket også indikerede en vis primitivhed.

Netop de lange bolde viste sig som det farligste våben for Borussia Dortmund, der ellers havde svært ved at spille sig igennem et velorganiseret Frankfurt-forsvar. I det 28. minut sparkede Roman Weidenfeller bolden langt til Ramos, som forlængede den videre til lynhurtige Pierre-Emerick Aubameyang, der, efter et par fikse finter, skulle have scoret. Første halvleg forblev dog målløs.

Blot femten sekunder inde i anden halvleg ventede der Borussia Dortmund en større overraskelse, da Eintracht Frankfurt fik bragt sig foran. Først efter cirka et kvarters spil af anden halvleg kom BVB frem til noget, der lignede en chance. Denne ringe indsats kastede hele tre udskiftninger af sig, da henholdsvis Marco Reus, Ousmané Dembélé og Sebastian Rode efter en times spil kom på banen.

Efter at niveauet ikke var blevet meget bedre den første tid efter de tre udskiftninger, kom udligningen ved Aubameyang efter 77 minutters spil. Blot ét minut efter denne udligning havde Frankfurt dog endnu en gang bragt sig foran. Dette 2-1-resultat holdt kampen ud, hvorfor BVB pointmæssigt ikke fik noget ud af besværet.

Den vurdering, jeg står med efter kampen, er lidt af en gentagelse af, hvad jeg har kunnet konkludere efter den sidste håndfuld kampe: Det, der virker, er en 3-5-2-formation. Borussia Dortmund kan defensivt ikke stå distancen lige nu med blot fire forsvarsspillere. Som de gulsorte gjorde det så fint mod Bayern München, handler det om, at man, i en 3-5-2-formation, defensivt dækker op med fem spillere i bagerste kæde, hvilket, jeg opfatter, giver den ro, BVBs defensive spillere lige nu har brug for. Endvidere giver 3-5-2-formationen bedre muligheder for primitivt offensivt spil med lange bolde, da der således er mulighed for at spille med to angribere, der ligger tæt på hinanden, som man gjorde det mod Bayern München, hvor samarbejdet mellem Ramos, der forlængede bolden og Aubameyang, der løb, fungerede så fint.

Med til historien i dag hører også, at Borussia Dortmund-spillerne bare ikke havde niveau. Når man har bolden 68 procent af spillet men samtidig præsterer en pasningsprocent på 80, er det for alvor svært at vinde fodboldkampe. End ikke til noget så simpelt som fem- og ti-meterafleveringer kunne flere af Borussia Dortmund-spillerne finde niveau til.

Hvis jeg var Tuchel, ville jeg skynde mig at finde 3-5-2-formationen og den tilhørende mere primitive tilgang frem igen, da den ved flere lejligheder i høj grad har vist sig at være effektiv. Lige nu handler det om at finde tilbage det simple og på denne måde skaffe sig nogle point samt tanket noget selvtillid, og så kan man derefter igen forsøge at blive et hold med høj boldbesiddelse – dette kræver dog først en ordentlig portion medgang, hvis du spørger mig.

Et andet aspekt, man kan tillade sig at genoverveje, er de mange udskiftninger, Tuchel foretager fra kamp til kamp. Fra sidste uges Bayern München-kamp og til den efterfølgende kamp mod Legia Warszawa blev der foretaget hele ni udskiftninger, hvor der, fra tirsdagens Champions League-kamp og til i dag, var hele otte nye ansigter i startelleveren.

Bevares, det er skidenemt at spille bagklog, men skal der peges på, hvad der lige nu er galt, vil jeg pege på ovenstående. Som nævnt i sidste skriv kræver en genoprejsning, at der bliver vundet nogle kampe på stribe og samtidig tanket noget selvtillid, og så skal det nok komme af sig selv. Det er i år, at chancen for at vinde mesterskabet er der, da Bayern München ikke er sig selv. Derfor handler det om at gribe den lige nu.

Spred ordet:
Mads Egmose
Studerer medievidenskab på SDU på niende semester og vil frem til årsskiftet med bopæl i Dortmund skrive for Tribunen.com om Borussia Dortmund. Analyser, reportager og perspektiv om og på BVB.