Elendig eftermiddag i Ingolstadt

0

Lørdag eftermiddag var der for Borussia Dortmunds vedkommende tale om en must-win-kamp, da Ruhrklubben var på besøg hos Bundesligaens bundprop, FC Ingolstadt. Før dagens kamp havde hjemmeholdet blot skrabet ét enkelt point sammen i Bundesligaens første syv runder og samtidig tabt hele seks kampe i træk. Modsat havde gæsterne fra Dortmund en udesejr i Champions League mod Sporting Lissabon med sig i bagagen, og således talte rigtig meget for, at vinderen denne eftermiddag skulle blive de sortgulklædte. FC Ingolstadt, en ringe præstation fra de sortgule samt formentlig udeholdets mange skader gjorde dog, at dette ikke kom til at ske.

Ind til kampen gik Dortmund med hele ni fraværende spillere, hvilket denne lørdag naturligt nok gav plads til flere spillere, der er bekendt med alt for meget fast spilletid. Til dagens kamp havde Tuchel blandt andet fundet plads til venstrebacken Johoo-Park, hvis sidste plads i en Bundesliga-startellever, før dagens kamp, lå mere end ti måneder tilbage. Tilmed var Roman Weidenfeller, der siden 2002 har været på lønningslisten i Dortmund, at finde i dagens startopstilling.

Netop Weidenfeller syntes hurtigt at få en overvejende central rolle. Efter Borussia Dortmund de første minutter havde været mest på bolden, fik Ingolstadt efter seks minutters spil tilkæmpet sig et frispark ude i hjemmeholdets angribende højreside. Dette indlæg tog hjemmeholdets Markus Suttner sig af, og med sin venstreskøjte fik han dirigeret bolden ind omkring Borussia Dortmunds lille felt, hvor Almog Cohen nemt kunne ligge den ind i kassen. Bevares, der var tale om et rigtig godt indlæg, men spørger du mig, vil jeg klart påpege, at der var tale om en bold, Weidenfeller skulle have løbet ud i feltet for at gribe.

Allerede efter 24 minutter var den igen gal for de sortgule. Efter et frispark, der blev taget på cirka samme sted som det, der led til hjemmeholdets første mål, kunne Suttner igen ligge den ind i panden på en medspiller, Dario Lezcano, og således var en 2-0-føring til hjemmeholdet pludselig en realitet. Trods en massiv boldbesiddelse på næsten 70 % kunne Borussia Dortmund efter 45 minutter konstatere, at udeholdet på ingen måde havde været farlig endnu. Som en diametral modsætning til de sortgule kunne Ingolstadt, foruden deres to mål, i stedet konstatere tre-fire ekstra åbne chancer, der nemt kunne have været medvirkende til en udbygning af hjemmeholdets føring.

Denne mildest talt ringe og fraværende indsats, Borussia Dortmund i første halvleg havde ydet, gav pludselig flashbacks til holdets sidste udekamp i Bundesligaen, hvor man var i Leverkusen, og hvor tæt på ingenting ej heller her fungerede. Dagens ligefrem elendige indsats i første halvleg forårsagede ydermere ændringer hos udeholdet ved pausefløjt. Ud gik i pausen den, for mange, sikkert relativt ukendte Park, og ind kom i stedet unge Christian Pulisic.

Fra anden halvleg start begyndte Borussia Dortmund i endnu højere grad at pumpe bolde ind i feltet. Efter cirka 59 minutters spil gav dette pote, da Aubameyang, efter et indlæg fra Ousmane Dembelé, nemt kunne ligge bolden ind i rusen. Minuttet senere var den dog med det samme gal igen for de sortgule, da man, til stillingen 3-1, endnu engang indkasserede et mål.

Kampen fortsatte de næste ti minutter med Borussia Dortmund mest på bolden. Efter 69 minutter bragte Adrian Ramos for alvor spænding i kampen, da han kynisk gjorde det til 3-2. Efterfølgende denne reducering og frem mod kampens afslutning var udeholdet i flere omgange tæt på at udligne. Blandt andet havde indskiftede Felix Passlack et drøn fra cirka 25 meter, der kun lige blev afværget af Ingolstadt-målvogter Orjan Nyland.

Mod kampens afslutning gjorde Dembélé samt indskiftede Pulisic mere og mere opmærksom på sig selv. Særligt disse to spillere tog ansvar og forsøgte at dirigere de sortgule frem til chancer. Netop Pulisic blev manden, der sikrede Borussia Dortmund et enkelt point, da han, efter en ripost fra Nyland i Ingolstadt-målet,  nemt kunne sparke bolden ind. Således formåede Borussia Dortmund alligevel at få et enkelt point med hjem fra Ingolstadt trods en mildest talt elendig indsats, der i allerhøjeste grad var tilfældet i første halvleg.

På mange måder lader Borussia Dortmund lige nu til at være rigtig langt fra noget som helst, der hedder at true Bayern München om det tyske mesterskab. Når man den ene dag slår Sporting Lissabon ude, og at man så blot fire dage senere har så store problemer mod Bundesligaens bundprop, Ingolstadt, er det klart, at man kommer til at tvivle på, om træner Thomas Tuchel kan tillade sig at rotere så meget i truppen fra kamp til kamp. Selvfølgelig er der lige nu hele otte skader i truppen, der skal tages stilling til, og samtidig er det vigtigt at holde alle spillere nogenlunde ‘varme’, men dette skal ikke ske for en hver pris – hvert fald ikke hvis der skal skabes en god rytme over en længere periode. Alfa og omega er naturligvis at få flest mulige spillere klar hurtigst muligt, og hvor Tuchel, i min optik, herfra så skal begynde at finde en større og mere fast stamme af spillere at gå udfra. Dette vil unægteligt give mere flow og rytme mellem kampene og de præstationer, spillerne performer på banen.

Spred ordet:
Mads Egmose
Studerer medievidenskab på SDU på niende semester og vil frem til årsskiftet med bopæl i Dortmund skrive for Tribunen.com om Borussia Dortmund. Analyser, reportager og perspektiv om og på BVB.