Allardyce og the grabbing hands

0

3 millioner pund om året er åbenbart ikke nok. Sam Allardyce måtte i den forgangne uge sige sit job op som engelsk landstræner efter han blev snuppet af Telegraph i at sige ja til penge for at hjælpe asiatiske forretningsmænd med at omgå FA’s transferregler. Men han er ikke den eneste.

En sølle kamp blev det til. Så røg Big Sam ud af vagten som engelsk landstræner. Ikke på grund af spillet på banen. Det havde han ikke nået at spolere endnu.

Men derimod fordi han af en avis blev afsløret i – mod betaling naturligvis – at ville hjælpe udenlandske investorer med at bryde klare regler for spillerhandler, som det engelske fodboldforbund har. Problemet med trænere, der tager sig betalt for den slags er ikke nyt i England.

”Det er intet problem”. Så klart svarede Allardyce, da han af undercoverjournalisterne fra The Telegraph blev spurgt om man kunne omgå FA-reglerne omkring tredjepartsejeskab. Allardyce troede han sad over asiatiske fodboldinvestorer.

Allardyce sagde ja til at være rådgiver for asiatiske forretningsmænd, der fortalte ham, at de vil tjene penge på spillerhandler – hvor de ejer og sælge spillere uden at være en klub. Såkaldt tredjepartsejerskab.

Det er ikke tilladt for tredjeparter – altså folk uden for klubberne – at eje spillere – i England. De regler kunne man sagtens komme uden om – fortalte Allardyce på mødet.

Her fortalte han indgående hvordan man bør agere på fodboldmarkedet som investor.

Og at han da godt kunne hjælpe dem med at komme uden om de regler – som altså er lavet af FA – The Football Association. Den selvsamme organisation, der har ansat Allardyce som landstræner.

Allardyce’s årsløn her var 3 millioner pund – altså nok til at der burde være råd til en Bentley, MG eller Jaguar.

Men det var åbenbart ikke nok. For for sit ”besvær” i forhold til investorerne skulle han have 400000 pund om året – for at flyve til Singapore eller Hong Kong og mødes med folk fire gange om året kan man se og høre på optagelsen.

Med efterhånden absurde årslønninger for mange af spillerene og trænerne – Manchester Uniteds træner Jose Mourinho menes at tjene 100 millioner kroner om året – lidt mindre nu her med et svagt pund post brexitafstemningen – så burde der her ting jo egentlig ikke ske for trænerne. For det er jo ikke, fordi de mangler pengene.

Hele de øverste engelske rækkes pengecirkus er i den grad gået amok de senere år. Der kan åbenbart godt være noget, der hedder for mange penge. Premier League-klubbernes nye TV-aftale har mangedoblet de penge, klubberne får. Klubberne får penge efter, hvor de ender i tabellen og i den nye aftale får det hold, der ender sidst flere penge, end mesterholdet gjorde i den gamle TV-aftale.

10,4 milliarder pund – altså lige under 100 milliarder kroner – lyder TV-aftalen, der gælder i tre år på. Et mildt sagt afsindigt beløb.

Og den såkaldte playoff-kamp i den næstebedste række, hvor to hold spiller om den tredje og sidste oprykningsplads til Premier League kaldes den fodboldkamp i verden med fleste penge til vinderen.

Ifølge Deloitte, så var sejren i den kamp 170 millioner pund hver – altså omkring 1,5 milliarder kroner.

Allardyceskandalen er lidt af en våd klud i fjæset på det engelske fodboldforbund.

For man har i den grad kæmpet med landsholdet. På banen var den seneste blamage, da man røg ud af EM-turneringen til miniputnationen Island. Landstræner Roy Hodgson sagde prompte sin stilling op – ingen engelsk landstræner med respekt for sig selv havde gjort andet. Det går bare ikke at tabe til den slags hold, når man er England. Og så kom Allardyce så til – men det varede ikke længe.

I mange år havde man forsøgt sig med engelske trænere – uden den store succes på banen. Man prøvede også italienske Capello, der aldrig rigtigt blev en succes – eller lærte ordentligt engelsk for den sags skyld. Før ham svenske Svennis, som han blev kaldt – Sven Göran Eriksson – der blev en af de mest succesrige trænere, landet har haft. Men store dele af pressen kunne ikke rigtigt lide ham – og der var en form for folkekrav om, at en fremtidig landstræner skulle være engelsk.

Nu er der så røget to på et par måneder, og spørgsmålet, hvor mange dygtige trænere med det rigtige pas, der er klar til at overtage rollen permanent nu og her. Midlertidigt er det blevet Gareth Southgate de næste fire kampe – men det er i den grad øretævernes holdeplads at være landstræner i England. Medierne går benhårdt efter dem. Allardyces mangel på vilje til at følge reglerne – kombineret med mediernes vilje til at kigge trænerne efter i sømmene – er seneste bevis.
Men langt fra det eneste.

Ifølge the Telegraph, der altså var avisen, der tog Big Sam med fingrene i kagedåsen, så har avisen i ti måneder gravet i sager om bestikkelse og korruption i engelsk fodbold – det arbejde påbegyndte man efter man havde fået informationer om, at bestemt trænere og agenter var involveret i ulovligt at betale og modtage kontantbeløb for at sikre spillerhandler.

En af de andre, der er kommet i problemer er Jimmy Floyd Hasselbaink – manager i QPR – han er også filmet af Telegraph, hvor det grangiveligt ser og lyder som om han siger ja til 55.000 pund i forbindelse med en spillerhandel. Nu siger han selv, at han troede det kun handlede om at rejse til Singapore og holde en tale. Spørgsmålet er om QPR æder den forklaring – klubben har i hvert fald indledt en undersøgelse af den 44-årige hollænder.

Spred ordet:
Tom Carstensen
Skriver primært om fankultur og fodboldpolitik- og struktur. Og hjælper lidt til som redaktør. Skriver i ny og næ også om det, der rent faktisk foregår på banen. Har været klummeskribent på ekstrabladet.dk om fanforhold, er tidligere Premier League-korrespondent for 6’eren og har blandt andet skrevet bogen ”Hooligan – De Danske Broderskaber”.