Transfer: Brøndby og venstre back

1

Jesper Juelsgård har været et emne i AGF, men et skifte bliver ikke til noget. Her på transfervinduets sidste dag peger pilen i retning af venstre backen bliver i Brøndby og kæmper videre for sin plads.

Brøndby har set på flere emner til pladsen. Simon Poulsen har været et emne, men tvivl omkring spillerens form har gjort de blågule ikke tager chancen på et lejemål der.

Desuden var den nybagte FCK’er Nicolai Boilesen i dialog med Brøndby, før han trak i den hvide trøje, men det blev aldrig til mere end indledende snak ifølge Tribunens informationer.

Det er ingen hemmelighed, at backen er langt fra kampform, hvorfor Brøndby vurderede, at de hverken havde tid eller den nødvendige økonomi til den tålmodighed, det kræver at få backen i gang igen.

Brøndby er gået ind til dette vindue med en målsætning (ikke mindst pga. økonomi) om at lande spillere, der kan byde ind fra dag et. FCK har derimod den nødvendige luft i budgettet til at arbejde langsigtet med at få Boilesen tilbage i omdrejninger.

OPDATERING KL. 16.27

Spred ordet:
Søren Sorgenfri
Redaktør på www.tribunen.com. Skriver primært om Superligaen, det danske landshold og Premier League. Frafalden RUC'er og tidligere fodboldjournalist for BT. Gæsteskribent for mobilmediet Føljeton og forfatter til bøgerne: 'Per Nielsen - Brøndby 4 evigt?' og 'Christian Eriksen - Danmarks Stjerne'.
  • Jeller

    Det er dejligt med nyheder. Det er ofte svært at angive kilder i disse historier, men hvor mange gange har medierne under Troels Bech’s regime taget fejl i forhold til diverse rygter.

    Det ville glæde den kritiske læser hvis skribenterne kunne angive bare en form for kilder. Eller selv være mere kritiske i forhold til rygterne, for det er ganske sjældent skribenterne rammer rigtigt hvad angår Brøndby IF.