Selvfølgelig kan Brøndby blive mestre

0

Sådan en fredag formiddag sidder man da med lidt tømmermænd. Ikke på grund af alkohol, men efter den danske fodboldnedtur torsdag aften. Her red vi på bølgen hele vejen til playoff med lutter succes til Sønderjyske, Brøndby og FC Midtjylland, og alligevel endte trioen med at ryge under lige før landsætningen i Europa Leagues gruppespil. Bittert.

Sønderjyske. Hatten af. De spillede deres chance, men må selvfølgelig aldrig smide en 2-0s føring i så vigtig en kamp. Jeg havde virkelig undt det sønderjyske projekt med respekt for regnskab og klubværdier en tur i gruppespillet og en vitaminindsprøjtning på 30 millioner kroner. De har en nagelfast stil, der har taget dem langt og næsten hele vejen til millionernes drømmeland.

Vi må forvente sønderjyderne alligevel shopper en spiller eller to her i transfervinduets slutfase. En angriber på trods af Uhres hestearbejde i Prag, men Sønderjyske skal tilføres bredde, hvis de igen vil ud og prøve kræfter med Europa.

FC Midtjylland har en erklæret målsætning om regelmæssig deltagelse i gruppespillet. Det kan ikke være en tilfreds ledelse, der kort tid forinden landede Rafael van der Vaart, der overværede de to kampe mod Osmanlispor. To gange bleg indsats. Tyrkerne er pund for pund et bedre hold, men derfor stod det jo FC Midtjylland frit for at gøre forsøget. Nul scorede mål over 180 minutter i to vigtige playoffkampe. Der manglede ideer og motivation. Blandt andet. Vi så allerede de tegn i hjemmekampen mod Videoton, men den famlende spillestil blev der ikke justeret på frem mod Osmanlispor. FCM ligner et mandskab, der trænger til nyt blod. Et eller andet sted.

Brøndby skal på søndag i ilden mod ærkerivalerne FC København. De blågule må havde uretfærdighedens ild i øjnene efter, kampene mod Panathinaikos reelt blev afgjort i den første kamp efter en kritisabel dommerindsats. Udvisningen af Svenn Crone var lige efter bogen, men det røde kort til Frederik Rønnow havde kun Istvan Vad øjne for. Den ungarske dommer har for vane at udvise spillere fra danske hold, og bør måske runde en optiker. Husk han blev kylet hjem fra EM 2012, fordi han som den eneste på stadion ikke kunne se Ukraines mål mod England.

De tre danske hold er fortid i Europa League nu, hvorimod FC København lever videre i Champions League med en økonomisk gevinst på cirka 200 millioner kroner til følge.

Det skævvrider dansk fodbold, lød et argument på Twitter efterfølgende. Underforstået det er uretfærdigt, og det kan man ikke konkurrere med. Det er helt ærligt svært at bebrejde FCK deres dygtighed. De tog over, da Brøndby slap. Jeg har fulgt de to klubber tæt i mange år, og i al den tid der har været uro og de berømte ’sorte skyer’ over Brøndby IF har der været nogenlunde ro på hos rivalerne. Der har i hvert fald været en strategi, der er fulgt selv i nedgangstider. Brøndby har været et morads af beslutninger og personfnidder. Med det potentiale Brøndby har, burde den klub være et helt andet sted i dag end tilfældet er. Det er ikke længe siden, at en god ven med fast gang i det tyske fodboldunivers drak en kop kaffe på cafe i Hamburg med Mirko Slomka. Snakken går, og Slomka siger, at i Norden kan han kun forestille sig at træne Brøndby.

Det var en kaffesnak, men et eksempel på den tyngde Brøndbys navn har. Og underforstået et potentiale af dimensioner der, undskyld mit franske, er pisset væk i en skylle af fejlbeslutninger. Nu ligner det, roen er ved at indfinde sig.

På Twitter stak debatten hurtigt af om gælden i selskabet FCK og derudaf.

Parken Sport & Entertainment har en gæld på 1,1 milliarder kroner kan man læse i et telegram fra Ritzau fra maj i år, og det er jo et absurd stort tal. Jeg vil modsat andre bloggere/kronikører ikke påstå, jeg kan gennemskue PSE-regnskabet og koncernens økonomiske struktur. Når jeg skal overskue logikken i den slags, løber mine to hjernehalvdele hver deres vej, hvilket naturligvis udløser en akut hovedpine.

Derfor forholder jeg mig til den slagkraft, som jeg hører rundt om i fodboldmiljøet, FCK kan slå med. Og sammenlignet med andre danske hold så kan de slå sindssygt hårdt. Forleden hørte jeg, at FCK har set nærmere på en spiller med et prisskilt på 50 millioner kroner. Jeg ved ikke, hvilken spiller eller position, men kilden har stor indsigt ikke bare i FCK, men dansk fodbold generelt, så jeg har ingen grund til at betvivle informationerne.

For det første så er det helt indlysende mange kugler at skyde med for en dansk klub, og for det andet kan det lyde som et risikabelt udstik. Men hvis ellers spilleren har landsholdsspillerstatus fra en fodboldnation af betydning og den rigtige alder – 21 til 27/28 år så kan det sagtens være en glimrende forretning at hente en så dyr spiller til en ellers svag liga som den danske. Gode fodboldspillere fra de økonomiske rammer er så prisfaste som kunstværker. Henter en dansk klub en spiller i det økonomiske niveau så følger der helt naturligt et agentnetværk med, der nok skal vide, at få X spiller solgt videre for minimum de samme penge. Fodboldøkonomi handler ikke altid om logik, men om netværk og dette netværks evne til at flytte penge. Og her hinter jeg ikke noget i retning af korruption. Men hvis X danske klub køber X landsholdsspiller fra eksempelvis Chile, og spilleren har et stærkt CV og renomme, så vil det være en smal sag at få handlet spilleren videre til enten samme pris eller højere.

FCK har naturligvis en kæmpefordel i forhold til konkurrenterne i Superligaen, men selv Dødsstjernen havde som bekendt en svaghed. Og lad os lige huske på mesterskaber til FCN, AaB og FCM i nyere tid taler for, at de hvide stormtropper ikke er uovervindelige. Indrømmet, de ser stærke ud i denne sæson, og har absolut muligheder for at gå videre fra Champions Leagues gruppespil, selv om det i givet fald vil være en overpræstering, men chancen er der. Spørgsmålet er, hvor mange kræfter FCK vil bruge på at gribe og forfølge den chance. Og vil det koste i ligaen? Og hvor mange spillere vil forlade mesterholdet i løbet af denne sæson frem til sommeren 2017? Alene Delaneys lettere overraskende skifte til Werder Bremen til årsskiftet vil gøre naller.

Først og fremmest bør konkurrenterne ikke bare rulle rundt og blotte bugen. Der er en lektie at lære fra FCN, AaB og FCM’s mesterskaber – de er alle tre lykkedes med en meget tydelig spillestil. En stil de har troet på og handlet ind til. Det har været gennemarbejdet, siddet på rygraden, og rekrutteringen af spillere har passet til stilen. Det er den vej klubber som FCM, AaB, Randers, OB, AGF og Brøndby skal gå ned af, hvis de vil tage kampen op med FCK i de kommende år.

Rekruttering er et nøgleord her. Danske klubber kan på grund forskerordningen og bedring i økonomien rundt omkring finansielt konkurrere med størsteparten af de hollandske klubber. Frasorteret Ajax, Feyenoord, PSV og de to-tre øvrige tunge drenge, men ellers er det absolut muligt. Det giver muligheder for den sportschef, der har de rette kontakter.

I mindre målestok end guldmedaljer havde Esbjerg stor succes under Niels Frederiksens første trænertid. Der var en klar spillestil – Bundesliga light – der passede til spillere som Ankersen-brødrene og Kian Hansen. Fuld fart over feltet, bolden ind til Pusic og sheriffen skyder på det hele. Lekven hentet ind som det kloge midtbaneanker. Store salg fulgte. Og her hoppede (føde)kæden af. For den efterfølgende rekruttering var ganske enkelt ikke ambitiøs og grundig nok. Det har EFB tilmed erkendt, så måske er der lært en lektie. Om ikke andet kan de kigge på bundlinjen. Fra sorte tal via transfersalg til et forventet minus i år på omkring 20 millioner. Jesus.

Esbjerg har potentiale til topfodbold, og pointen er, at hvis der bliver tænkt i sammenhæng fra A til B, så behøver det ikke være det mest velhavende hold, der vinder hele molevitten. Ingen sammenhæng koster på bundlinjen.

FCM havde stor succes som dødboldsspecialister og en kværnende 4141. Hvorfor blev den kværn kørt i garage? AaB bygger videre på 442-modellen, og det er ikke sidste gang den tankegang, vil gøre dem til danske mestre. Dog undrer jeg mig lidt over, at de ikke mere ihærdigt har ledt efter en Spalvis-kopi på transfermarkedet. En typisk 9’er som makker til Enevolden eller Bassogog. Hele det underliggende element er ved at være på plads med Flores, Sloth, Melinger og 100 megaWürtz for resten.

Brøndby er omsider ved at finde en stil. Og det her Brøndby-folket skal finde troen på, at de igen kan blive mestre. Zornigers stil er ikke at slå større brød op, end man kan bage. God form, knokl for hinanden, pres modstanderne til at lave fejl og straf dem så. Bortset fra fraværet af kantspillere (befriende i øvrigt) så er det næsten en tur tilbage til 90ernes og Skovdahls Brøndby. Hårdt arbejde er vejen frem.

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby arbejder på at få flere penge i kassen. Til driften og til at udbygge klubbens kommercielle fundament, men det er en no brainer, at en træner som Zorniger ikke ser det spændende i en dansk klub, hvis ikke der er mulighed for at foretage sig noget på spillersiden. Det er muligt, det ikke bliver til mere end en lejespiller eller to her i sommervinduets afsluttende fase, men med det netværk Zorniger kommer med, så vil der kunne rekrutteres specifikt i de kommende vinduer til den stil, han ønsker praktiseret.

I en liga som den danske vil man som regel altid komme længere med en stil båret af ’straffeaktion’ (bare se på Sønderjyske sidste sæson) end en teknisk meget krævende tilgang. Det er også en grund til, FCK har sværget til 442 siden 2000. Det virker.

I min optik blev størsteparten af Aldo-millionerne blæst væk på et luftkastel om boldbesiddende fodbold a la Michael Laudrup, og det med spillerne hentet ind som typemæssigt stak i 100 forskellige retninger. Set i den optik gjorde Thomas Frank det egentlig ok som træner, men det er ironisk, at han der ellers gav Andrew Hjulsager lang snor og tog ham i forsvar, ikke fik talentet forløst. Det har Zornigers mere jordnære spillestil gjort, og det i et omfang så tyske klubber nu lurer på Hjulsagers kontraktudløb.

Fortsætter Brøndby den præcise rekruttering, arbejder videre med spillestilen, så kan de godt blive mestre. Allerede i denne sæson. Også selv om FC København har pengene.

Der er ligheder mellem de to hold i dag. Solbakken og Zorniger formår klart at kommunikere deres vision ud til spillerne, Zorniger kan drage en lille fordel af sit tysk/engelske, fordi accent tvinger det menneskelige øre til at koncentrere sig mere end, hvis talen går snorlige igennem. Det er ren psykologi. Begge trænere deler ikke fribilletter ud, og spillerne tror på projektet. Det hænger sammen i begge lejre.

Thomas Franks største udfordring var efter min bedste overbevisning, at han ikke havde tillid fra hele spillertruppen. Og vice versa. Og den udfordring har mange Brøndby-trænere før ham stået med. Det ligner de blågule trækker i samme retning nu.

Søndagen giver os den første temperaturmåling i duellen mellem FCK og Brøndby. Og søndag bliver en dag, hvor vi også får en måling af varmen på sædet under Jess Thorup. Nederlag i hedederbyet? Så er kassekreditten ved at være i bund. Det er ikke FCM’s selvforståelse at være et hold til midten af tabellen. Og de ved om nogen, at de på et mindre budget kan tage kampen op med FCK. Når bare man gør det med stil.

Klummen er bragt i samarbejde med www.nordicbet.dk. Nordicbet har ingen indflydelse på tekstens indhold.

Spred ordet:
Søren Sorgenfri
Redaktør på www.tribunen.com. Skriver primært om Superligaen, det danske landshold og Premier League. Frafalden RUC'er og tidligere fodboldjournalist for BT. Gæsteskribent for mobilmediet Føljeton og forfatter til bøgerne: 'Per Nielsen - Brøndby 4 evigt?' og 'Christian Eriksen - Danmarks Stjerne'.